teater-workshop for børn, 5 uger.

Teater-workshop for børnehavebørn

-Et teaterprojekt med uddannende effekt på både børn og personale.

billeder fra usb 167

Projektet foregår i jeres institution, strækker sig over 5 uger og tager udgangspunkt i jeres børnegruppe og personalets kompetencer og forudsætninger.

Projektet tager afsæt i lærerplanernes målopfyldelse inden for emnet Kulturelle udtryksformer og værdier, men inddrager også punkterne alsidig personlig udvikling, sociale kompetencer, sproglig udvikling samt krop og bevægelse.

Overordnet vil vi arbejder med det af jer valgte emne, som tager udgangspunkt i en gammel dansk sagnfigur/kultur. (Vælg mellem: De nordiske guder, Holger Danske eller Gøngehøvdingen) Børnene vil herigennem få viden om og forståelse for gammel dansk kultur, samtidig med at de gennem processen får en kognitiv og æstetisk oplevelse af selv at blive en del af en større kulturel oplevelse. Børnene vil herudover komme til at arbejde med deres egen personlige udvikling, de vil blive bekendt med kropslige og mimiske udtryksformer og de vil få en forståelse for hvordan deres kropslige udtryk kan have betydning for deres indbyrdes sociale samvær.

Det er min erfaring at et teaterprojekt af denne karakter og varighed både styrker det enkelte barns personlige udvikling, samt børnegruppens samlede fællesskab. Herudover har projektet et uddannende element, således at personalet via processen tilegner sig kompetencer og viden omkring eget teaterarbejde med børn.

 

Alt samarbejdet foregår i jeres institution –jeg kommer til jer. Jeg medbringer manuskript med sange, kostumer, sminke og de vigtigste rekvisitter.

Det er en forudsætning at de medarbejdere, som ellers ville have passet børnegruppen, også deltager under projektet. Det er klart en fordel at det gennemgående er det samme personale der deltager hver gang –det er dog ikke en forudsætning at dette personalet har kendskab og erfaring med teater- eller skuespillerarbejde i forvejen. J

Al planlægning og gennemførelse af projektet vil foregå i tæt samarbejde med det faste personale,  som jo er dem der kender børnene og eventuelle nødvendige hensyn.

Institutionen står så vidt muligt for lydanlæg med mikrofon. –Dette er ikke en forudsætning, men det anbefales.

I står desuden for tilblivelse og betaling af materialer til kulisser og enkelte rekvisitter, som vi i fællesskab har planlagt. (måske et stykke stof som males eller lignende)

Kontakt vedr. eventuelt lån af kostumer foregår mellem jer og forældrene (et barn skal måske have en almindelig hvid bluse på inden under det rigtige kostume, osv.)

I står for planlægning af et eventuelt større arrangement i forbindelse med den endelige teateropførelse.

 

Skulle I have andre ønsker eller behov, skræddersyr jeg gerne et projekt som I finder mere egnet.

Har ovenstående vakt jeres interesse eller har I spørgsmål, er I velkomne til at ringe eller skrive en sms på 40797447 eller maile på: stine.g@mail.dk

billeder fra usb 168